Tarmfloraen er din ven

Dato 18. april 2024

Godt helbred og et stærkt immun system

Det, vi putter i munden, har stor betydning for vores energi og overskud. Her ser vi nærmere på tarmen, for vores tarmfloraen er vigtig for et godt helbred og et stærkt immun system.

Af Julie Davey


Lad os begynde ved fødslen af et nyt menneske
Den lille baby fødes med en steril tarmkanal, og ved fødslen flytter de første bakterier ind. Netop bakteriesammensætningen og dermed tarmfloraen har stor betydning for vores helbred og immunsystem, og vi får den fra vores mor, hvis vi fødes vaginalt.

Hvis fødslen foregår ved kejsersnit, vil tarmfloraen komme fra omgivelserne. Senere i livet bliver tarmfloraen også påvirket af kosten, af infektioner og eventuelle antibiotikabehandlinger.

To kilo tarmbakterier
I tarmen findes der 10 gange så mange bakterier, som vi har celler i kroppen! Vores tarmbakterier vejer i sig selv omkring to kilo og har betydning for fordøjelse, velvære, dannelse af vitamin K og udvikling af sygdomme.

Diversiteten af tarmfloraen er lille hos spædbørn, men bliver større med alderen, så her spiller kosten en stor rolle. Tarmfloraen etableres altså i barnets første leveår, så denne tid er afgørende for immunsystemets udvikling, optag af næringsstoffer, metabolisme (det vil sige omsætning af næringsstoffer i kroppen) og for at undgå, at skadelige bakterier formeres i tarmen.

Fiberrig kost til tarmfloraen
Bakterierne i tarmen skal bruge fibre for trives. Studier har vist, at jo flere fibre man spiser, jo mere stabil og alsidig bliver tarmfloraen. Og det er netop vigtigt for både velvære og helbred generelt. Kosten – og især fibre – har altså stor betydning for vores tarmflora og for at undgå sygdom.

Det svære ved kosten er bare, at meget også tyder på, at det er individuelt, hvad der virker for den enkelte i forhold til at sikre den bedst mulige tarmflora. Derfor er det bedste råd, at man som udgangspunkt følger de danske kostråd. Så er man godt på vej – og herefter kan en individuel tilpasning stadig være en god idé. Kilde: Netdoktor.dk, Thursby et. Al 2017; Journal of Biochemistry, Derrin et al 2019; Trends in Microbiology

Artikel i Stofskifteforeningens medlemsblad Stof nr. 1, 2020.