Styr på blodprøver og diagnose

I udgangspunktet skal der ikke mere end en blodprøve til for at få konstateret stofskiftesygdom. Men det kan være udfordring at finde den helt rette behandling.

en af de store kroniske sygdomme

Hvert år finder cirka 2.500 mennesker i Danmark ud af, at de har lavt stofskifte. Og da ikke alle oplever symptomer på lavt stofskifte, finder nogle ud af det ved et tilfælde i forbindelse med, at de får taget en blodprøve for noget andet.

Alle blodprøver screenes

Som det er i dag, så undersøges vi helt automatisk for stofskiftesygdom, når vi får taget en blodprøve. Det skyldes, at der er kommet nye retningslinjer for, hvad vores blodprøver undersøges for. Og ser tallene fornuftige ud, er det sjældent noget, vi hører om.

Handler på en mistanke
Andre igen har en læge, der vurderer, at der kan være et problem med stofskiftet. Det kan også være, at man selv har en mistanke om det. I det tilfælde vil der blive taget flere specifikke blodprøver.

Andre kæmper mere
Og så er der de af os, der desværre må kæmpe mere med det. Måske har vi gennem længere tid gået med flere forskelligartede symptomer, hvor det ikke er lykkedes vores læge at finde ud af, hvad vi fejler. Vi får ikke altid taget en blodprøve som det første.


Sådan giver blodprøven svar

Stofskiftet styres som nævnt af stofskiftehormonerne, hvor TSH, T4 og T3 er de vigtigste. Har du eller lægen mistanke om, at du kunne have lavt stofskifte, vil lægen sørge for, at du får taget en spcifik blodprøve, som måler indholdet af dem. Det vil give et billede af skjoldbruskkirtlens funktion på det tidspunkt, hvor blodprøven blev taget.

Et øje på behandlingen
Blodprøver bliver ikke bare brugt til at stille en diagnose, men også til at overvåge, hvor effektiv den medicinske behandling mod lavt stofskifte er. Og her vil lægen følge den behandlingsvejledning, der findes vedrørende diagnosticering og behandling af stofskiftesygdom.

Behandlingsvejledningen er en række kliniske anbefalinger til, men ikke krav om, hvilke typer blodprøveundersøgelser, det vil være tilrådelige at få foretaget. Og hvordan tallene fra de enkelte blodprøver bør ligge i forhold til de vejledende referenceværdier, som du også finder her i kapitlet.

Kliniske vejledninger
I behandlingsvejledningen anbefales det primært at måle TSH, da TSH-værdien er den første indikation for stofskiftets tilstand sammen med T4. T3 bruges sjældent til diagnosticering af lavt stofskifte.

Diagnosen
TSH, T4 og T3 kan måles i den samme blodprøve, fordi der er en tæt kobling mellem de tre hormoner. Du har lavt stofskifte, hvis TSH-værdien er høj og T4 og T3 er lav.

Målinger af T4 og T3
T4- og T3 kan måles både som totalt og som frit. Størstedelen af T4 og T3 er bundet til proteiner i blodet. Den lille del af stofskiftehormonerne, som ikke er bundet til proteiner i blodet, kalder man for frie hormoner. Det er dem, der går ind i cellerne og virker, hvilket er det, der gør dem så interessante.

Pålidelige målinger af frit T4
I dag vurderes de estimerede målinger af frit T4 til at være ret pålidelige. Derfor bruges de ofte i stedet for, eller sammen med målinger af totalt T4. Man kan også nøjes med at måle totalt T4 og så vurdere, hvad frit T4 er ud fra mængden af bindingsprotein. Begge metoder er brugbare.

Svært at måle på frit T3
Det er mere kompliceret at måle frit T3, fordi mængden af frit T3 i blodet er så lille. Analyserne har svært ved at håndtere det og derfor er resultaterne er ikke så præcise, som man normalt forlanger det af en hormonanalyse. Som det er i dag, giver en måling kun en indikation af niveauet i blodet. Og derfor kan det ikke vise, om vi har nok T3 inde i cellerne. For et højt niveau af frit T3 kan også være tegn på, at frit T3 ikke kan komme ind i cellerne. Ligesom et lavt niveau af frit T3 kan betyde, at der er tilstrækkeligt med T3 i cellerne. Så det er endnu ikke muligt at estimere niveauet af T3 i cellerne præcist nok. 


Der er forskellige stoffer, som kan måles i blodprøven, der kan sige noget om dit stofskifte. Ved at måle på flere parametre, tegner der sig et tydeligere billede. 


Referenceværdier er et pejlemål

Både ved diagnose og behandling af lavt stofskifte er det nødvendigt at se på alle stofskiftehormonernes indbyrdes sammenhæng, såvel som på hormonniveauerne i forhold til referenceværdierne. Referenceværdierne er et udtryk for, om stofskiftehormonniveauerne er ‘normale’.

Referenceværdier er en målestok for ‘normalt stofskifte’
Sundhedssystemet bruger begrebet ‘referenceværdier’. Det er de tal for stofskiftehormonerne i blodet, som betragtes som normalt. Det er dog meget individuelt, hvor tallene skal ligge, for at man har det godt. Hvis du fortsat har symptomer samtidig med, at dine værdier ligger indenfor referenceværdierne, kan det skyldes, at du stadig har en ubalance i skjoldbruskkirtlens funktion. Det kan blandt andet skyldes, at det optimale TSH-niveauet er forskelligt fra menneske til menneske og at det varierer – for eksempel med alderen, med årstiderne eller ved andre påvirkninger.

Lægernes officielle behandlingsvejledning for lavt stofskifte siger, at hvis man er under 70 år og har en TSH over referenceværdierne samt symptomer på lavt stofskifte bør man sættes i behandling. Det vil sige, at lægen skal tage mere hensyn til symptomer og sygdomshistorie end til de konkrete tal, hvis TSH er forhøjet – selvom T3 og T4 muligvis er ‘normale’.

Blodprøverne som guide
Blodprøverne bliver en fast del af livet for os med lavt stofskifte, fordi de er en løbende rettesnor for behandlingen. Når du får taget blodprøver regelmæssigt, kan du og lægen følge med i, om dit stofskifte ligger stabilt, eller om din behandling skal justeres. Det er vigtigt, at I finder det rigtige niveau af stofskiftehormoner for lige præcis dig. De fleste læger vil anbefale en årlig blodprøve, men for mange med lavt stofskfte er det nødvendigt med hyppigere blodprøver for at justere behandlingen.

Alle dine blodprøvetal ligger på sundhed.dk
Ofte vil du få svar på blodprøven hos din egen læge, hvor du kan stille spørgsmål og få afklaring på, hvad de forskellige blodprøvetal viser. Du vil også altid selv kunne se svarene på blodprøven ved at logge ind på sundhed.dk

Hvad dit TSH-niveau betyder

Placer curseren på den TSH-værdi du har fået målt i din blodprøve. Du kan finde tallet på sundhed.dk.

TSH-niveauer under 0.4 indikerer højt stofskifte
0

Du vurderes til at have for lavt stofskifte, når TSH er for høj og T4 og T3 er for lavt i forhold til "normalværdierne". Det er dog individuelt, hvor tallene skal ligge for, at man har det godt.

Vejledende normalværdier for stofskiftehormoner

sammenhæng i hormonerne


Blodprøver årligt eller oftere

Det er almindeligt at få taget blodprøver hver 6.-8. uge over en længere periode, mens man er i gang med at finde det rette niveau for medicinen. Det sker for at du og din læge kan følge med i, hvordan dit stofskifte reagerer på behandlingen.

Når det rette medicinske niveau er fundet, og du anses for at være velbehandlet, får du typisk kun taget blodprøver en gang om året. Det sker i forbindelse med din årlige statussamtale hos lægen.

Men det kan variere fra person til person, hvor ofte det er nødvendigt at få taget blodprøver. Der kan være perioder i dit liv, hvor din behandling skal justeres - for eksempel når du bliver ældre eller der sker andre ting med dit helbred. Nogle mennesker har behov for at justere medicinen med årstiderne. I disse tilfælde skal du bede om hyppigere blodprøver.

Tag blodprøverne på samme tidspunkt
Produktionen af stofskiftehormoner har en døgnvariation, hvilket særligt gælder for TSH.  Det er lavest om morgenen og stiger hen over dagen. Og sidst på natten falder det igen.  På den måde kan TSH sagtens være 1,0mU/L om morgenen og 2,0mU/L sidst på aftenen. Derfor anbefales det at få taget blodprøverne om dagen på cirka samme tidspunkt hver gang. Det gør det nemmere for dig og din læge at sammenligne blodprøverne fra gang til gang.

Forud for blodprøvetagningen skal du vide, om du skal være fastende og om du må tage din medicin. Du bør også tage en snak med din læge, hvis du tager kosttilskud eller naturlægemidler, da det også kan have betydning for dine blodprøvesvar. På nogle laboratorier har fx særligt biotin (B7-vitamin) vist sig at give et falsk nedsat eller forhøjet prøvesvar og dermed en forkert vurdering af skjoldbruskkirtelfunktionen. 


En mild udgave af lavt stofskifte

Det er også muligt at have mildt lavt stofskifte, der kan være forbigående. Det kaldes subklinisk lavt stofskifte. I så fald vil blodprøverne vise forhøjet TSH og normalt T4. Her vil man supplere blodprøverne med en måling af antistoffer (anti-TPO). Viser målingen af anti-TPO også en forhøjelse, er der større risiko for, at man på sigt kan udvikle lavt stofskifte.

Forskel på behandling
Man kan have subklinisk lavt stofskifte med symptomer, men man kan også have det uden symptomer. Har du subklinisk lavt stofskifte, bliver du ikke nødvendigvis sat i medicinsk behandling. Det sker oftest kun, hvis dit TSH-niveau er meget højt og du har symptomer på lavt stofskifte. I stedet vil din læge bede dig om at komme til kontrol for at måle dine værdier igen på et senere tidspunkt. Det er desuden uenighed om, hvorvidt subklinisk lavt stofskifte overhovedet bør behandles medicinsk, da symptomerne kan skyldes noget andet og medicinen derfor ikke vil hjælpe.

Forskellen på lavt stofskifte og mildt lavt stofskifte

Lavt stofskifteTSH T4 ↓
Mildt lavt stofskifteTSH ↑T4 ↔

Med et forhøjet niveau af TSH, et normalt niveau af T4 og et let forhøjet niveau af antistoffer er der en øget risiko for, at man på et tidspunkt får lavt stofskifte.


Tid til refleksion

Godt på vej
Lær din stofskiftesygdom endnu bedre at kende og få et værktøj, der kan hjælpe med at skabe et mere overordnet billede af dine blodprøver, din medicin og hvordan du har det. Det gør dig og din læge i stand til at handle hurtigere, hvis der er behov for at ændre i din medicinering.