Børns sprogudvikling og autoantistoffer under graviditeten

Et nyt, dansk studie peger på, at der er en sammenhæng mellem børns tidlige sprogudvikling og tilstedeværelsen af autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen hos moderen under graviditeten.

---

“Overordnet betyder det, at børn født af mødre uden autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen bruger flere ord i en tidlig alder, sammenlignet med børn født af mødre med autoantistoffer.”

---

I en normal graviditet begynder fosteret at udvikle sin egen skjoldbruskkirtel omkring den tredje graviditetsuge. Omkring uge 18 er fosterets skjoldbruskkirtel fuldt funktionel, men fosteret får overført stofskiftehormoner fra moderen under hele graviditeten. I graviditetens første uge er fosteret fuldstændig afhængig af moderens stofskiftehormoner, som overføres til fosteret via moderkagen.

Moderens stofskifte og barnets udvikling
Stofskiftehormoner spiller en vigtig rolle, når fosterets hjerne skal udvikles, og derfor er der stort fokus på, hvordan moderens stofskifte kan påvirke barnets udvikling.

Man kan evaluere barnets kognitive udvikling ved at vurdere barnets tidlige sprogudvikling, det vil sige når barnet er 12-36 måneder. I tidligere undersøgelser er der fundet en sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og barnets fremtidige intelligenskvotient (IQ) samt barnets skolekundskaber. 

Autoimmunitet og antistoffer
En stofskiftesygdom skyldes oftest autoimmunitet. Vores immunsystem beskytter os imod fremmede mikroorganismer som for eksempel bakterier og vira ved at danne antistoffer. Autoimmunitet betyder, at immunsystemet danner antistoffer imod kroppens egne celler, og på den måde angriber kroppen sig selv.

Når der opstår autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen, kan man måle et autoantistof i blodet, som hedder ”anti-TPO”. Men anti-TPO findes også i blodet hos nogle personer, uden de behøver at have en stofskiftesygdom.

Anti-TPO findes i blodet hos 5-14% af alle gravide kvinder – med eller uden stofskiftesygdom.

Når en kvinde er gravid, dæmpes immunsystemet, og anti-TPO-niveauet falder. På den måde forhindrer kroppen, at fosteret udstødes – for nogle gange tror immunsystemet, at et foster er noget fremmed, som skal bekæmpes.

Der er ikke forsket meget i, om autoimmunitet hos moderen spiller en selvstændig rolle for barnets sprogudvikling. I dette studie var formålet derfor at afklare, om den tidlige udvikling af sproget hos børn i alderen 12-36 måneder påvirkes af moderens stofskifte i graviditeten samt autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen.

Undersøgelsens metode
I studiet deltog 735 mor-barn par fra Odense Børnekohorte. Vi havde kun mødre med, som ikke havde fået konstateret en stofskiftesygdom i forvejen. Vi analyserede mødrenes blodprøver som var taget imellem graviditetsuge otte til 20. Blodprøverne blev analyseret for, om der var anti-TPO tilstede samt for niveauet af stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og thyroideastimulerende-hormon (TSH).

Børnenes sprogudvikling blev vurderet af forældrene hver tredje måned, mens børnene var i alderen 12-36 måneder. Det skete ved hjælp af MacArthur Bates Communicative Development Inventories (MB-CDI). MB-CDI er et værktøj til at måle, hvor mange ord, barnet forstår og siger.

I analyserne tog vi højde for forskellige faktorer, der kunne påvirke barnets ordforråd – for eksempel barnets alder, antal søskende, amning, samt moderens uddannelse, alder, tobaksrygning og body mass index (BMI).

Resultater
Vores resultater viste, at når der var autoimmunitet hos moderen – det vil sige når der var anti-TPO i blodet – så var der en sammenhæng med langsommere sprogudvikling hos børnene.

Overordnet betyder det, at børn født af mødre uden autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen bruger flere ord i en tidlig alder, sammenlignet med børn født af mødre med autoantistoffer.

Desuden fandt vi frem til, at lavt eller normalt niveau af T4 havde en positiv effekt på sprogudviklingen. Det var mere tvetydigt, om der var sammenhæng imellem niveauet af TSH hos mødrene og den tidlige sprogudvikling. 

Konklusion
Tilstedeværelsen af autoimmunitet imod skjoldbruskkirtlen, selv hos gravide uden stofskiftesygdom, ser ud til at påvirke barnets tidlige sprogudvikling. Overordnet betyder det, at hvis moderen har anti-TPO i blodet, ses der i denne undersøgelse, at børn tilegner sig nye ord langsommere end børn af mødre uden anti-TPO.

Hvilke mekanismer, der ligger bag denne sammenhæng er ikke belyst endnu. Mulige bud er, at det kan skyldes en mere generel autoimmunitet, andre autoimmune sygdomme, dysfunktionelt immunsystem eller at anti-TPO i sig selv kan påvirke fosteret eller moderkagen.

Originalstudie
Thyroid autoimmunity in euthyroid pregnant women is associated with slower productive language acquisition. The Odense Child Cohort Study.
Publiceret I “European Thyroid Journal”, April 2024.