Når kroppen angriber sig selv
Immunforsvar på afveje
De mekanismer, der sætter immunforsvaret i stand til at skelne mellem fremmede organismer og
kroppens eget væv, er kodet i generne.
En autoimmun sygdom skyldes, at immunforsvaret ikke genkender kroppens eget væv og organer – og derfor kommer immunforsvaret til at ”gå til angreb” på sig selv.
Af Sofie Bliddal, læge, ph.d
Immunforsvaret består af en række celler og organer i kroppen. Leveren, milten, knoglemarven, lymfeknuderne, antistofferne og de hvide blodlegemer er alle vigtige for et velfungerende immunforsvar.
Normalt angriber immunforsvaret ikke sin egen krop, men nogle gange går det galt. Afhængig af hvilken del af kroppen, immunforsvaret kommer til at reagere imod, vil man udvikle forskellige sygdomme.
Eksempelvis
- Hvis det er celler i bugspytkirtlen, kan man udvikle sukkersyge (type 1 diabetes)
- Hvis det er leddene, kan man udvikle leddegigt
- Hvis det er mod de pigmentdannende celler i huden, kan man udvikle Vitiligo (hvide hudpletter)
Autoimmune stofskiftesygdomme er de hyppigste
De hyppigste er dog autoimmune stofskiftesygdomme. Faktisk har næsten en tredjedel af Danmarks befolkning en lille mængde autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen i form af såkaldte Thyroidea Peroxidase-antistoffer (TPO-antistoffer) eller Thyroglobulin-antistoffer (Tg-antistoffer). Det er dog langt fra alle med sådan en let autoimmun reaktion, der udvikler stofskiftesygdom.
Øget risiko for flere autoimmune sygdomme
Det er grundlæggende det samme, der går galt i immunforsvaret ved autoimmune sygdomme, og derfor er ens risiko for at få endnu en autoimmun sygdom større, hvis man har en autoimmun sygdom i forvejen. Fordi autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen er så hyppig, vil det oftest være den autoimmunitet, der udvikler sig hos patienter med andre autoimmune sygdomme.
Autoimmune sygdomme følges ad
Nogle autoimmune sygdomme ”følges ad”, og dem der oftest forekommer sammen med autoimmun stofskiftesygdom, er sukkersyge, vitiligo, leddegigt, perniciøs anæmi (B12-mangel)
Det sker heldigvis relativt sjældent, at stofskiftepatienter har andre autoimmune sygdomme. Det kan dog være relevant at tale med sin læge, hvis man oplever symptomer, der ikke kan forklares med det ændrede stofskifte, eller hvis man fortsat har det dårligt trods et velbehandlet stofskifte.
Arv eller miljø
Hvorfor er nogle mennesker så i øget risiko for at få en autoimmun sygdom? De mekanismer, der sætter immunforsvaret i stand til at skelne mellem fremmede organismer og kroppens eget væv, er kodet i generne. Vi ved, at nogle varianter af disse gener er forbundet med en øget risiko for autoimmun sygdom. Hvis man har mange tilfælde af autoimmun stofskiftesygdom i sin familie, er en del af forklaringen formentlig genetisk. Miljøet spiller også en rolle, hvilket ses ved den højere risiko for at udvikle stofskiftesygdom hos kvinder i det hele taget, efter fødsel, ved rygestop, hormonforstyrrende stoffer og meget andet. I langt de fleste tilfælde vil autoimmun stofskiftesygdom være et resultat af både arv og miljø.
Artikel i Stofskifteforeningens medlemsblad Stof nr. 2, 2022.