Lavt stofskifte i sidevognen på det levede liv

Dato 16. april 2024

Overså sygdom gennem 10 år

I 2019 fik jeg konstateret lavt stofskifte – men mine blodprøver viste, at jeg havde haft det i mindst ti år. Jeg parkerede frustrationen over, at det blev opdaget så sent og placerede stofskiftesygdommen i sidevognen på mit liv. Men før jeg kunne det, foretog jeg en masse research, landede i syrede kaninhuller og fik rådgivning fra en fornuftig lægeven.

Rasmus Visby

Karikaturen på mænd og sundhed
Jeg er faktisk ikke vild med stærke sandheder om kønnenes forskelle. Men ifølge statistikken er det ret tydeligt, at mænd sakker bagud, når det handler om sundhed. Vi mænd bliver mere syge og dør hyppigere af de sygdomme, vi får. Vi har kun lidt større risiko for at få kræft, men over 30 procent større dødelighed end kvinder. Kilde: regionh.dk

Matematikken går kun op, fordi mænd generelt går alt for lidt og alt for sent til lægen. Her afviger jeg åbenbart fra kønsnormen. Jeg har jævnligt været forbi min læge med observationer og bekymringer. Nogle af dem skulle senere vise sig at pege på en stofskiftesygdom.

Jeg insisterer desuden på at få et sundhedstjek hvert andet år, inklusive blodprøver. Det var netop i forbindelse med sådan et sundhedstjek, at mit lave stofskifte blev konstateret.

Inden jeg folder yderligere pointer ud fra min stofskifterejse, vil jeg nævne, at statistikken siger, at langt færre mænd end kvinder rammes af lavt stofskifte. Eller er det hyppigere end som så? Jeg spørger helt uvidenskabeligt. Så hvis du kender en mand, der bør have et lille skub i lægens retning, skal du ikke tøve.

Vreden over lægernes blinde øje
Jeg har hørt lavt stofskifte omtalt som ’den oversete sygdom’. I hvert fald overså mit lægehus igennem ti år en alt for høj TSH-værdi.

Da jeg i 2019 fik besked fra lægen om behandlingsbehov, kunne jeg se røde tal i samtlige blodprøver bagud på Sundhed.dk. Vreden brusede i mig. Jeg kastede mig over research på sygdommen. Parallelt med de røde TSH-værdier erindrede jeg besøg hos lægen, hvor jeg havde problemer med træthed, overvægt, tør hud og træg mave. Alt sammen solide indikationer på lavt stofskifte.

Pludselig faldt brikkerne på plads. Jeg måtte klage, tænkte jeg. Heldigvis rakte jeg ud til en tidligere kollega, der er læge. Det gode råd, jeg fik, var: ”Du skal med rette være vred. Du kunne have haft et bedre liv de år sygdommen ikke blev opdaget. Men brug ikke dit liv nu på at kræve retfærdighed. Kig fremad. Langt de fleste får det hurtigt godt med medicinen”. Jeg lyttede til det gode råd og fordybede mig endnu en gang i research. Det var ikke altid nemt at finde valide informationer.

Slalom igennem kaninhullernes sirenesang
Jeg vil stærkt fraråde engagement i alskens Facebook-grupper, hvor medlemmerne udokumenteret kobler lavt stofskifte til alle mulige lidelser og uheldige omstændigheder i livet. Man suges ind i en malstrøm af debat og tvivlsomme råd, som var man en fuld sømand draget af sirenens sang.

Indenfor lægevidenskaben er placebo et anerkendt fænomen. Placebos onde fætter hedder nocebo. Nocebo-effekten medfører, at man udvikler sygdomstegn og lidelser, alene fordi man bilder sig ind, at noget er skadeligt.

Jeg nåede at bruge en uges tid i diverse Facebook-gruppers syrede debattråde, inden jeg meldte mig ud. Det var i sandhed et sygdomsfremkaldende miljø. Jeg hilser det derfor meget velkomment, at Stofskifteforeningen har en udvidet vidensportal på vej, der skiller fup fra fakta.

Du er ikke din sygdom
I stedet for fordybelse i Facebook-gruppernes tvivlsomme sandheder, fiskede jeg et værktøj frem, jeg bruger i coaching: Eksternalisering. Stofskiftesygdommen skal ikke fylde så meget, at den overtager hele livet. Det oplevede jeg, at den gjorde for mange personer i Facebook-grupperne. Nu skal det ikke lyde som et nemt quickfix, men målet er, at man begynder at se konstruktivt på sit problem.


Effekten er blandt andet:

  • Man er ikke offer for sit problem, hvilket giver nye perspektiver, handlemuligheder og større selvkontrol
  • Man får adgang til nye ressourcer, da man fokuserer på det, der kan ændres på
  • Man adskiller person og problem. Man er ikke en stofskiftesyg person. Man er en person, der til tider skal være opmærksom på sit stofskifte

    Man skal sidde i sadlen på eget liv!

Ikke et stockholmsyndrom, men alligevel
Som det givetvis fremgår, har jeg styr på mit lave stofskifte, og jeg har tænkt en del over min læring fra forløbet. Ligefrem at elske mit lave stofskifte, ville være at tage den for langt. Men jeg er tilfreds med min håndtering. Tilfreds med min evne til at overholde regler og rytmer for indtagelse af medicinen. Så nu lever jeg i en driftsfase, hvor TSH-værdien er stabil og livet helt almindeligt. Med andre ord: Jeg har det lave stofskifte i sidevognen på mit levede og helt almindelige, fantastiske og aktive liv.

Læs også
Længere tid på arbejdsmarkedet