Følgevirkningerne bliver ved
”Jeg står i et limbo lige nu. Mine blodprøver og scanninger passer ikke sammen, og lægerne mangler viden om, hvad de skal stille op.”
Først troede lægen, at hun havde stress. Så fik hun konstateret højt stofskifte og røg på sygehuset. Og efter flere år med højt stofskifte blev hun anbefalet en operation – som så blev aflyst. Pernilles forløb med Graves’ har været rodet og frustrerende, og hun mangler stadig en happy ending.
Pernille var 33 år, mor til to og havde det rigtig skidt. Symptomerne mindede om stress, og lægen bad hende om at geare ned.
”Som selvstændig med to børn er det svært at sygemelde sig. Jeg gik hos en massør, som jeg kendte rigtig godt. En dag sagde han, at min krop var så meget i alarmberedskab, at han ikke kunne massere mig. Jeg havde tabt 12 kg på en måned, havde ondt overalt og gik til lægen igen. Endelig fik jeg taget en blodprøve, og jeg blev sendt direkte til Kolding Sygehus,” fortæller Pernille Hovgaard, som til daglig er indehaver af en vinbutik på Fyn.
Usædvanligt højt stofskifte
På sygehuset havde de sjældent set så højt et stofskifte, og der var både problemer med Pernilles lever og nyrer.
”Jeg havde det virkelig dårligt og følte, at jeg var på randen af ufornuft,” husker Pernille.
De symptomer, som lægen i første omgang havde kategoriseret som stress, var altså et alt for højt stofskifte.
Pernille fik medicin mod rystelser og hjertebanken og for at oprette de organer, som var ude af balance – samt medicin til at få stofskiftet på plads. Og langsomt fik hun det godt igen.
Barn nummer tre
Året efter besluttede Pernille og hendes mand sig for at få et barn mere, og hun blev hurtigt gravid.
”Jeg fik skiftet min medicin til noget, som fosteret kunne tåle og havde det godt i min graviditet. Men jeg kunne godt mærke på min endokrinolog, at hun syntes, det var en underlig beslutning at få et barn mere. Efter fødslen var vi indlagt i seks dage, hvor min nyfødte fik taget en hælprøve hver dag. Herefter kom vi hjem og havde det rigtig godt.”
Operation eller ej?
Herefter fulgte en lang periode med op- og nedture og et stofskifte, der blev ved med at være for højt.
”Jeg fik ellers at vide, at højt stofskifte altid er forbigående. Men hos mig blev det ved – og jeg fik konstateret, at det var kronisk. Jeg blev tilbudt en jodbehandling eller at få fjernet skjoldbruskkirtlen, og jeg takkede ja til operationen. Ifølge min endokrinolog vil den både hjælpe på stofskiftet og på den kvælningsfølelse, jeg gik rundt med”.
Desværre gik det ikke helt, som Pernille forventede. Inden operationen blev hun scannet af en ny læge, som ikke mente, at det var skjoldbruskkirtlen, der gav kvælningsfølelsen.
”Jeg havde tillid til, at operationen var det rigtige valg – og så fik jeg en kontramelding. Jeg skulle gå hjem og tænke over, om jeg ville tage risikoen ved operationen. Det var både utrygt og ensomt,” siger Pernille.
Efterfølgende er Pernille blevet sendt til rygundersøgelser hos en kiropraktor, da egen læge mistænker, at kvælningsfølelsen kommer fra problemer i ryggen.
”Jeg står i et limbo lige nu. Mine blodprøver og scanninger passer ikke sammen, og lægerne mangler viden om, hvad de skal stille op. Min skjoldbruskkirtel er forstørret, gennemhullet og kommer ikke til at virke igen – men er operation det rigtige? Jeg føler, at jeg mangler en voksen, der kan tage en beslutning for mig!”
Livskvaliteten er påvirket
NårPernille ser tilbage på de syv år som stofskiftepatient er der ingen tvivl:
”Min sygdom har i mange perioder påvirket min livskvalitet. Min familie, venner og tre børn, som jo ellers giver mig god energi, kan ind i mellem blive sat på hold, når hovedpine og træthed tager over – eller når jeg er frustreret over ikke at vide, hvor det hele ender henne. Når min energi slipper op, ramler det hele. De mennesker, jeg har omkring mig, har igennem årene heldigvis lært, at så skal jeg lige have ro – og så går der ikke længe, før mit overskuds-jeg finder tilbage. Jeg samler på de dage, hvor jeg føler mig som mit gamle jeg – fra før jeg fik konstateret Graves. På de dage løber jeg rundt og leger med min yngste datter, giver de to store opmærksomhed til deres interesser, griner og hygger med vennerne, taler glad og længe med mine kunder i butikken samt går i gang med store madlavnings-projekter, som er min store fritidsinteresse.”
Om Pernille

Pernille Hovgaard Bruun, 40 år
Indehaver af vinbutik og mor til tre
Graves siden 2017