Højt stofskifte kan give udfordringer med vægten

Højt stofskifte ledsages ofte af vægttab. Hvordan kan det være, og hvad kan du selv gøre for at få vægten til at stige på en fornuftig måde? Og hvad skal der på tallerkenen, hvis vægten skal ned? Det giver diætist Heidi Olsen sit bud på her.

---

I begyndelsen af en periode med højt stofskifte kan mange opleve, at vægten falder. Årsagen er, at stofskiftet kører på højtryk, og det får kroppen til at forbrænde flere kalorier end normalt – selvom appetitten ikke fejler noget eller måske endda er øget.

Hvor mange kilo der tabes, varierer fra person til person og afhænger af, hvor hurtigt diagnosen stilles, og hvor hurtigt behandlingen bliver sat i gang. Når behandlingen for højt stofskifte (for eksempel medicin, radioaktivt jod eller kirurgi) begynder at virke, og stofskiftet normaliseres, stopper vægttabet ofte.

For nogle med behandlet højt stofskifte kan det være svært at holde vægten stabil, og det kan være en kamp at tage de tabte kilo på igen. Andre oplever en vægtøgning, når deres stofskifte normaliseres, og at der kan snige sig flere kilo på, end de ønsker. Især behandling med radioaktivt jod eller kirurgi kan i nogle tilfælde få stofskiftet til at tippe fra højt til lavt.

Tab af muskelmasse og stigning i fedtmasse
Ved hurtigt vægttab, som det ofte sker ved højt stofskifte, taber kroppen ikke kun fedtmasse, men også muskelmasse. Når vægten efterfølgende stiger, har kroppen tendens til at tage mere fedtmasse på end muskelmasse, da det tager længere tid at genopbygge muskler end fedtvæv.

Sundhedsmæssigt er lav muskelmasse og høj fedtmasse forbundet med øget risiko for flere helbredsproblemer. Lav muskelmasse kan reducere kroppens styrke og funktionsevne, hvilket gør det sværere at opretholde en aktiv livsstil. Høj fedtmasse, især omkring maven, er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Denne ubalance kan også påvirke stofskiftet negativt.

At komme op i vægt
For at øge vægten på en sund måde, der samtidig understøtter muskelopbygningen, er det nødvendigt med et kalorieoverskud og et særligt fokus på proteinindtaget. Et kalorieoverskud kan opnås ved at indtage flere måltider dagligt, ideelt set seks til otte måltider – med ekstra fokus på protein og næringsrige mellemmåltider.

Kalorietætte fødevarer, som samtidig er næringsrige, inkluderer nødder, mandler, marcipan, oliven, avocado, mørk chokolade, mayonnaise og olier. Proteiner kan komme fra kilder som græsk yoghurt, kød, fisk (især fede fisk) og æg. Farsretter, som for eksempel frikadeller, der optager mere fedt under tilberedning, samt kartoffelmos eller gratiner, kan også være gode valg.

Kalorieholdige drikkevarer såsom mælk, smoothies, proteindrikke eller juice kan bidrage til et højere kalorieindtag. Det er værd at bemærke, at mange proteindrikke fra supermarkederne har et højt proteinindhold, men et relativt lavt kalorieindhold. De bedst egnede proteindrikke til vægtøgning findes ofte på apoteket.

At komme ned i vægt
For at tabe sig er det vigtigt at vælge fødevarer med høj mæthedsværdi og lavt kalorieindhold, så sulten mindskes. Gode valg er grøntsager som kål, rodfrugter og ærter samt fiberrige frugter og bær som danske æbler, brombær og hindbær. Fuldkornsprodukter som havregryn, rugbrød og groft knækbrød giver mæthed, men bør indtages i mindre portioner.

Magre proteinkilder som skyr, hytteost, rejer og magert kød er også effektive. Lidt sundt fedt i måltiderne, som fra avocado eller nødder, kan forlænge mæthedsfornemmelsen.

En god måltidsstruktur med tre hovedmåltider og mellemmåltider, for eksempel groft knækbrød med hytteost eller skyr med mandler, kan hjælpe med at undgå sult i løbet af dagen.