Fra højt til lavt stofskifte

Christian Blangstrup fik konstateret højt stofskifte for 26 år siden. Efter behandling med radioaktivt jod fik han så lavt stofskifte. Læs her om de undersøgelser, behandlinger og medicinjusteringer, som Christian har været igennem i de mange år som stofskiftepatient.

Vi skal tilbage til 23. november 1997. Christian Blangstrup var 48 år gammel og havde det skidt, da han vågnede:

”En morgen vågnede jeg og følte mig pludselig psykisk ude af balance. Jeg havde uro i kroppen, var nervøs, grådlabil og min puls var høj. Jeg satte mig derfor ind i stuen for at prøve, om jeg kunne falde lidt til ro, men det lykkedes ikke. Jeg skulle til stor fest om aftenen, men det kom jeg så ikke”, fortæller Christian Blangstrup.

Lægevagten i Helsingør blev kontaktet, og Christian fik at vide, at han måtte komme forbi med det samme. Lægen overvejede, om der var tale om psykiatrisk tilstand, eller om der lå anden sygdom til grund for, at Christian havde det så dårligt. Christian blev indlagt på Hørsholm Sygehus med mistanke om forhøjet stofskifte.

”Mistanken om forhøjet stofskifte blev hurtigt bekræftet i en blodprøve på sygehuset. Den viste en TSH på 0, T4 på 223 og T3 på 4,9. Jeg kom i behandling med Neo-mercanzol 30 mg, som siden blev reduceret til 10 mg dagligt”, husker Christian Blangstrup.

Undersøgelse på undersøgelse
Efter en uges indlæggelse kunne Christian så tage hjem for at hvile sig i yderligere en uge, før han kunne genoptage arbejdet.

Og herefter fulgte en lang række undersøgelser på Hillerød Hospital:

”Jeg fik taget en scintigrafi af skjoldbruskkirtlen for at undersøge størrelsen på den og for at undersøge, hvordan funktionen var fordelt i skjoldbruskkirtlen. Desuden fik jeg indsprøjtet en lille dosis af radioaktivt stof, som så blev optaget i skjoldbruskkirtlen. Og efter lidt tid blev der taget et billede af kirtlen med et gammakamera for at vurdere, om funktionen var jævnt fordelt, eller om der var områder med nedsat eller øget funktion. Undersøgelsen blev suppleret med en ultralydundersøgelse og finnålsbiopsi for at påvise eventuelle cyster”.

De mange undersøgelser viste, at Christian havde en multinodøs toksiske struma (knudestruma, red.), som indeholdt et større koldt parti. Et koldt parti har en lille risiko for celleforandringer eller kræft, så området blev finnålsbiopteret uden at der blev fundet tegn på hverken celleforandringer eller kræft.

Behandling med radioaktivt jod
Da Christians TSH havde været 0 i lang tid, gik der en længere periode, før tallene ændrede sig. Først i juni 1998 var stofskiftet igen normaliseret.

”I juni 1998 var jeg til samtale på Hillerød Sygehus for at drøfte, hvilke behandlingsmuligheder man kunne tilbyde mig. Det jeg husker bedst fra samtalen med lægen var, var at min stofskiftesygdom var en venlig sygdom, og at min prognose var god”, siger Christian Blangstrup og fortsætter:

”Jeg fik at vide, at chancen for at mit stofskifte ville falde til ro af sig selv var meget lille, cirka fem procent. Så jeg blev tilbudt en definitiv behandling i form af radioaktivt jod eller operation. En livslang, medicinsk behandling ville også kunne komme på tale. Jeg fik 14 dage til at tænke over, om jeg ville vælge radiojodbehandling eller operation, og jeg valgte radiojodbehandling, som jeg fik juli 1998”.

Lavt stofskifte
Efter behandlingen med radioaktivt jod fik Christian konstateret myksødem – lavt stofskifte:

”Mit stofskifte gik fra at være forhøjet til at være for lavt. Jeg har siden været i behandling med Eltroxin for det lave stofskifte. Frem til foråret 2011 blev jeg fulgt i Myxødem-ambulatoriet på Hillerød Hospitals Endokrinologiske Afdeling. Men så blev det nødvendigt at lukke ambulatoriet på grund af besparelser, og siden er jeg blevet fulgt af min praktiserende læge”, forklarer Christian.

Løbende justering af medicin
Christian har taget Eltroxin dagligt siden 1999.

”Frem til foråret 2011 havde jeg et normalt stofskifte med 200 mg dagligt – altså 1400 mg. om ugen. Men i dag skifter jeg mellem 850 mg/uge og 900 mg/uge. De mange år på Eltroxin har lært mig, at selv en lille ændring i dosis Eltroxin har betydning for min TSH-værdi”, fortæller Christian.

Christian har nøje fulgt målingerne gennem årene og er kommet frem til følgende:

• Dosis 4×150 mg Eltroxin + 3×100 mg Eltroxin = 900 mg/uge: Så kan TSH på cirka 12 måneder falde fra 3,69 til 0,21.
• Dosis 3×150 mg Eltroxin + 4×100 mg Eltroxin = 850 mg/uge: Så kan TSH på cirka ni måneder stige fra 0,21 til 1,39.

Symptomer, der varierer
I udgangspunktet føler Christian sig rask, og han har accepteret sin stofskiftesygdom:

”Jeg har dog varierende symptomer, som påvirker min livskvalitet. Det kan være alt fra forstoppelse, svien i maven, stikken i hjertet og uro i kroppen til hæs stemme, hudkløe, hovedpine, træthed og susen for ørene. For at holde styr på symptomerne har jeg lavet min egen dagbog”, siger Christian og slutter:

”Med alderen er jeg nok blevet mere følsom over for den rigtige dosering. Generelt har jeg næsten ingen symptomer, når TSH er så tæt på 1 som muligt. Jeg er derfor begyndt at få taget hyppigere blodprøver for at kunne skifte dosering, når TSH begynder at afvige for meget fra 1”.