Forstå dit stofskifte
Du har sikkert hørt udtryk i retning af, at ”han har nok en høj forbrænding, for han kan spise lige hvad han vil uden at tage på”. Mange af os forbinder da også stofskiftet med, hvor hurtigt eller hvor langsomt, vi forbrænder kalorier. Og de fleste af os tager vores stofskifte for givet, indtil der opstår problemer.
Mere end forbrænding
Stofskiftet er dog meget mere end forbrænding af kalorier. Og det har heller ikke nødvendigvis noget med stofskiftet at gøre, når vi tager på eller taber os utilsigtet.
Stofskiftet er komplekst, fordi det omfatter alle de mange kemiske reaktioner, der hele tiden sker i kroppen. Det styres af en kompliceret samling af hormoner og enzymer, der arbejder sammen for at sikre, at kroppen fungerer optimalt. Når det indimellem ikke fungerer, kan stofskiftet blive for lavt.
Lavt stofskifte viser sig meget forskelligt
Lavt stofskifte er ikke bare en sygdom, der er svær at forstå, den kan også være en udfordring at behandle. Det er ikke fordi, at der teoretisk set er forskel på, hvad der sker i kroppen ved lavt stofskifte. Men måden det viser sig på kan være enormt forskellig fra person til person. Og det er derfor, at det kan være så vanskeligt at diagnosticere og behandle. For skjoldbruskkirtlens funktion er kompliceret, og ubalance i stofskiftehormonerne påvirker alle kroppens celler.
Få en bedre forståelse
Der er naturligt nok forskellige ting, vi kan blive usikre på i forbindelse med, at vi får en kronisk sygdom. Her kan det være en stor hjælp at sætte sig ind i, hvad der sker i kroppen.
Det at have en grundlæggende viden om sygdommen kan fx gøre det nemmere at tale med lægen. Det kan også gøre det lettere at forstå, hvorfor vi har de symptomer, vi har, eller hvorfor vores blodprøver ser ud, som de gør, og hvordan medicinen kan hjælpe.
Derfor ser vi i de følgende kapitler nærmere på de forskellige årsager til lavt stofskifte, hvordan lavt stofskifte typisk bliver diagnosticeret, hvad de forskellige blodprøver fortæller og hvilke medicinske behandlinger, der findes.
Kendte årsager til stofskiftesygdom
Den mest almindelige årsag til for lavt stofskifte er den kroniske, autoimmune sygdom Hashimotos thyreoditis. Her danner kroppen antistoffer mod en del af produktionsapparatet i skjoldbruskkirtlen, som helt eller delvist holder op med at fungere. Hashimotos er den hyppigste årsag til lavt stofskifte.
Skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormon falder i de betændte områder – og kroppen forsøger derfor at stimulere stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen ved at øge TSH.
Vi kan udvikle lavt stofskifte, hvis vi ikke får nok jod gennem den mad, vi spiser.
Jod er en af byggestenene til stofskiftehormoner. Men der findes kun få fødevarer med et naturligt indhold af jod. Og eftersom vi har brug for jod, begyndte man i 1998 at berige almindeligt køkkensalt med jod.
På den anden side skal man også være forsigtig med at indtage jod fra andre kilder, som fx kosttilskud og naturlægemidler, fordi for meget jod også kan forårsage for lavt stofskifte.
Man kan udvikle lavt stofskifte, hvis man har fået opereret hele eller dele sin skjoldbruskkirtel for kræft, eller hvis man har modtaget radioaktiv jodbehandling eller strålebehandling. Kræft forårsager ikke lavt stofskifte, lige som du heller ikke skal frygte at få kræft, når du har lavt stofskifte.
Medfødt lavt stofskifte kaldes kongenit hypothyreose (KH) og kan have flere årsager. Det ses også ved en række syndromer, som fx Downs syndrom.
Alle nyfødte bliver undersøgt for kongenit hypothereose via en blodprøve fra hælen 2-3 dage efter fødslen, da det i sjældne tilfælde viser sig, at skjoldbruskkirtlen ikke er udviklet normalt hos fosteret.
Man kan udvikle for lavt stofskifte som bivirkning, hvis man behandles med for høje doser lægemidler mod for højt stofskifte. Andre typer medicin, fx for bipolar lidelse og hjertesygdom, kan også resultere i for lavt stofskifte. Mange immunstimulerende behandlinger, fx for kræftsygdom, kan også medføre stofskiftesygdom som bivirkning. Læger, der ordinerer den type medicin vil typisk sikre, at der screenes jævnligt for stofskiftesygdom.
Hvert år udvikler cirka 5% af fødende kvinder, der ellers ikke har en stofskiftesygdom, postpartum thyreoiditis. Det rammer især kvinder med thyreoidea-antistoffer, hvilket er omkring 10% af alle kvinder i Danmark har.
Hos kvinder med postpartum thyreoiditis vil stofskiftet blive for lavt i en til seks måneder efter fødslen. Det opstår typisk efter en kort periode med for højt stofskifte. I de fleste tilfælde vil stofskiftet normalisere sig inden for et år. Men i enkelte tilfælde vil kvinden udvikle for lavt stofskifte.
Man kan også få forbigående lavt stofskifte, der i en periode kræver medicinsk behandling, hvis man har haft en haft en infektion i skjoldbruskkirtlen.
To ud af 100 personer i Danmark har nedsat stofskifte [Rigshospitalet], så det er langt fra nogen ualmindelig sygdom. I Stofskifteforeningen kalder vi lavt stofskifte for den ukendte folkesygdom.
Og det er især kvinder, der oplever at få problemer med stofskiftet. Over dobbelt så mange kvinder som mænd får årligt konstateret lavt stofskifte.
Sådan fungerer stofskiftet
Hypothalamus
(center i hjernen)
Giver besked til hypofysen om at udskille TSH
(thyroideastimulerende hormon)
Hypofysen
(kirtel i hjernen)
Udskiller TSH, som stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne hormoner
Skjoldbruskkirtlen
(sidder i halsen)
Danner stofskiftehormonerne T4 (thyroxin) og T3 (trijodthyronin)
Stofskiftehormoner
Påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores fysiske helbred og psykiske velvære
Kroppens komplekse kraftværk
Skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea) er placeret rundt om strubehovedet og luftrøret foran på halsen. Med to kegleformede vinger minder den i formen lidt om en sommerfugl. Hver del er ca. 5 cm lang, 3 cm bred og 2 cm tyk. Skjoldbruskkirtlen spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte, da den regulerer mange af kroppens funktioner. Man kan sige, at den på en måde fungerer som kroppens kraftværk.
Påvirker hele kroppen
Skjoldbruskkirtlens vigtigste funktion er at producere stofskiftehormonerne T4 (thyroxin) og T3 (trijodthyronin). Sammen med det thyreoidea-stimulerende hormon TSH regulerer de to hormoner stofskiftet og de processer, som stofskiftet påvirker, hvilket er stort set alle celler, væv og organer.
Stofskiftehormonerne regulerer, hvordan kroppens celler bruger energi og hvor hurtigt forbrændingen foregår. Skjoldbruskkirtlen påvirker også din vægt, kropstemperatur, energiniveau, hår- og knoglevækst samt funktionen af dit hjerte og fordøjelsessystem.
Hvis skjoldbruskkirtlen producerer for lidt af de vigtige stofskiftehormoner, påvirker det alle processer i kroppen. Og du kan derfor opleve mange forskellige symptomer, som fx træthed, kuldskærhed og vægtøgning, som du kan læse mere om i kapitlet ’Bliv klog på symptomerne’.
Kontrolcenteret
Skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner styres af en samling nerver kaldet hypothalamus. Det sker ved hjælp af den lille kirtel og hjernevedhæng hypofysen. Hypothalamus er placeret nederst i mellemhjernen mellem thalamus og hypofysen. Hypothalamus overvåger stofskiftehormonniveauerne i blodet og opfanger signaler, så den kan justere produktionen.
Er der lave niveauer af stofskiftehormoner i blodet, sender hypothalamus besked til hypofysen om at udskille det thyreoidea-stimulerende hormon TSH, der får skjoldbruskkirtlen til at producerer stofskiftehormoner. For at kunne gøre det, er skjoldbruskkirtlen afhængig af at få jod og aminosyren tyrosin fra den mad, vi spiser.
TSH som målbar markør
Når hypothalamus registrerer, at der igen er tilstrækkeligt med stofskiftehormoner i blodet, sender den besked til hypofysen om at stoppe med at producere TSH. Herefter nedsætter skjoldbruskkirtlen produktionen af T4 og T3.
På den måde er TSH en markør for dit stofskiftes tilstand. Og det kan måles i en blodprøve hos lægen. Måling af højt TSH kan indikere lavt stofskifte, mens måling af lavt TSH kan være tegn på højt stofskifte.
Fra T4 til T3
Skjoldbruskkirtlen danner primært hormonet T4. Inde i cellerne omdannes T4 til det aktive T3, der bl.a. har indflydelse på energiomsætningen og væksten. Omdannes T4 ikke til T3 kan det give symptomer på lavt stofskifte. Også selvom niveauet af T4 er inden for normalen. T4 kan i nogle tilfælde også omdannes til omvendt T3 (rT3) i stedet for T3. Omvendt T3 stimulerer ikke stofskiftet.
Kun det frie T4 og T3 fungerer aktivt
Det meste T4 og T3, der transporteres rundt i blodet er bundet til specifikke transportproteiner kaldet thyroxinbindende globulin (TBG), albumin og transthyretin. Når T4 og T3 er bundet til de tre transportproteiner, er de inaktive og derfor svære for cellerne i kroppen at optage. Det bundne T4 og T3 kan af samme grund ikke udføre de normale funktioner i kroppens celler. Kun det frie og ubundne T4 og T3 er biologisk aktivt og kan interagere med cellerne for at regulere stofskiftet og andre processer.
TBG påvirker T4 og T3
Ændres niveauerne af transportproteiner, påvirker det den samlede mængde bundet T4 og T3 i blodet, selvom mængden af hormoner, der produceres af skjoldbruskkirtlen, forbliver den samme. Niveauet af TBG (transportprotein) kan fx stige under graviditet eller ved brug af p-piller, hvilket resulterer i øget binding af T4 og T3 til TBG. Dette fører til en stigning i den samlede mængde bundet T4 og T3, der måles i blodprøver Patienthåndbogen. Og det kan i nogle tilfælde give forbigående lavt stofskifte, som vi skriver mere om i afsnittet ’Kendte årsager til stofskiftesygdom’.
Forstå kroppens kraftværk
Stofskiftesygdommens betegnelser
Stofskiftesygdomme bliver omtalt på flere forskellige måder. Man kan have for lavt stofskifte eller for højt stofskifte, man kan også have et mildt lavt eller højt stofskifte. Andre igen vil måske bare kalde det for et skævt stofskifte.
Læger bruger ofte ord og fagudtryk om skjoldbruskkirtlens funktion, som læner sig op ad skjoldbruskkirtlens betegnelse på latin glandula thyreoidea.
Når skjoldbruskkirtlen er overaktiv, har du for højt stofskifte, hvilket også kaldes for hyperthyreose. Og når skjoldbruskkirtlen er underaktiv, har du for lavt stofskifte, eller hypothyreose, der desuden kaldes for myxødem eller hypothyroidisme.
Forskellen på højt og lavt stofskifte
Selvom både højt og lavt stofskifte er resultater af skjoldbruskkirtlens funktion – og flere symptomer i øvrigt går igen ved begge – så er forskellen stor.
Ved for højt stofskifte kører kroppen for hurtigt. Man kan sige, at sommerfuglen flyver for højt og bruger for meget energi. Derfor er energiomsætningen høj, hjertet slår stærkt, afføringen er tynd, sveden pibler, kiloene rasler af kroppen, man ryster og bliver nervøs.
Ved for lavt stofskifte flyver sommerfuglen for lavt, fordi den er løbet tør for energi. Her oplever mange en enorm træthed, tør hud, hårtab, sløv mave og hård afføring, lav puls og i mange tilfælde tager de også på. For lavt stofskifte skyldes for lave mængder af stofskiftehormonerne T4 og T3.
Kommer ofte snigende
Både for højt og for lavt stofskifte er tit noget, der udvikler sig gradvist over lang tid. Symptomerne er mange og alsidige, fordi hele kroppen er påvirket. Symptomerne kan også være meget forskellige fra person til person. Og så er der dem, der slet ikke oplever at have symptomer. De fleste i medicinsk behandling mærker, at symptomerne forsvinder. Men enkelte 5-10 procent oplever, at symptomerne fortsætter, også selvom stofskiftet er stabiliseret af medicin [Sundhedsstyrelsen].
Nemt at overse
De meget generelle og diffuse symptomer – og den langsomme sygdomsudvikling – betyder desværre, at mange ikke ved, at det kan være tegn på en stofskiftesygdom. Stofskiftesygdomme forveksles nemt med stress, overgangsalder og aldersforandringer i almindelighed, som fx dårlig hukommelse.
Blodprøverne giver svar
Det er derfor en god idé at få tjekket stofskiftet, hvis du ikke synes, kroppen fungerer som normalt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de nævnte symptomer også kan optræde ved andre tilstande eller sygdomme. Det er derfor dine blodprøvesvar, der kan give svaret på, om der er tale om stofskiftesygdom eller ej. Du kan se de vejledende værdier, som blodprøvesvarene vurderes ud fra, i afsnittet om referenceværdierne længere fremme i kapitlet.
»I 2019 fik jeg konstateret lavt stofskifte. Mine blodprøver viste, at jeg havde haft det i mindst 10 år.«
Rasmus Visby
Lavt stofskifte kan skyldes mange ting
Man ved meget om, hvad årsagen til lavt stofskifte kan skyldes. Alligevel er der stadig ukendte faktorer ved skjoldbruskkirtlen, dens funktion og de bagvedliggende grunde, der resulterer i, at vi får stofskiftesygdomme.
De fleste tilfælde af lavt stofskifte skyldes autoimmunitet. Hashimotos thyreoiditis er fx en autoimmun sygdom.
Hos raske mennesker bekæmper immunsystemet bakterier og virus og beskytter mod infektioner. En autoimmun sygdom opstår, når immunsystemet angriber kroppens eget væv i stedet for at angribe infektioner og skaber en betændelsestilstand fx i skjoldbruskkirtlen.
Hvorfor nogle mennesker rammes af autoimmune sygdomme ved man ikke, kun at de fleste autoimmune sygdomme er arvelige. Vi ved også, at vores livsstil spiller en rolle, ligesom miljømæssige faktorer gør.
Nogle af de miljøfaktorer, der mistænkes for at kunne give lavt stofskifte er infektioner, toksiner, kemikalier, lavt jodindtag, visse typer af medicin, strålebehandling, rygestop og muligvis også stress.
Miniordbog
Du har højt stofskifte, når skjoldbruskkirtlen producerer for meget skjoldbruskkirtelhormon. Det kan give mange symptomer som fx hurtig puls, vægttab, overdreven svedtendens, menstruationsændringer, træthed, søvnforstyrrelser og rystelser. Det er en tilstand, som altid skal behandles.
Du har lavt stofskifte, når skjoldbruskkirtlen producerer for lidt skjoldbruskkirtelhormon. Almindelige symptomer på lavt stofskifte kan fx være vægtøgning, træthed, forstoppelse, tør hud, tyndere hår, diffuse smerter, ’hjernetåge’ og langsom puls. Kan man ikke selv danne stofskiftehormoner, er behandling med stofskiftehormoner nødvendig.
En autoimmun lidelse, hvor kroppen danner antistoffer, som medfører en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, der helt eller delvist ødelægger skjoldbruskkirtlens produktionsapparat.
En autoimmun lidelse, der forårsager højt stofskifte ved at få skjoldbruskkirtlen til at producere for meget skjoldbruskkirtelhormon. Graves sygdom kan også forårsage hudforandringer, øjengener og synsproblemer.
Sammen med TSH er T4 og T3 de vigtigste skjoldbruskkirtelhormoner. Hormonet T4 bliver produceret af skjoldbruskkirtlen, der danner det mere aktive T3. Niveauer af T3 og T4 i blodet hjælper med til at indikere, om der er tale om et lavt eller højt stofskifte. Måltallene kan også vise, om den medicinske behandling af en skjoldbruskkirtelsygdom hjælper. Under stabil behandling vil TSH dog være en mere pålidelige markør. Derfor vil der blive lagt mere vægt på den blodprøve.
Hypofysen i hjernen producerer hormonet TSH, når der registreres lavere niveauer af T4 og T3 i blodet for at få skjoldbruskkirtlen til at danne flere skjoldbruskkirtelhormoner.
Mildt lavt stofskifte defineres som en tilstand med forhøjet TSH og normalt stofskiftehormonniveau, hvor der ofte ikke ses tydelige symptomer eller tegn på stofskiftesygdom. Men da mellem 2-5 % med tilstanden udvikler hypothyreose [Dansk Selskab for Almen Medicin], vælger mange at behandle, især hvis der er symptomer på lavt stofskifte.
Det anses dog stadig for at være kontroversielt at behandle denne tilstand. For der findes ikke overbevisende data for, at behandlingen lindrer symptomerne. Det skyldes, at de symptomer, der førte til test af TSH kan have andre årsager end stofskiftesygdom.
Man skønner, at 4-8% rammes af mildt lavt stofskifte [Dansk Endokrinologisk Selskab, 2014].
En betegnelse for en tydelig forstørret skjoldbruskkirtel. Det er som regel tegn på sygdom i skjoldbruskkirtlen og der bør derfor altid undersøges for stofskiftesygdom ved måling af TSH. Giver strumaen symptomer i sig selv som fx synkebesvær, vejrtrækningsbesvær eller følelsen af tryk i halsen, eller ses strumaen hos et ungt menneske, vurderes kirtlen ofte ved hjælp af en scintigrafisk undersøgelse eller en ultralydsundersøgelse.
Knude i skjoldbruskkirtlen. Flere tilstande kan forårsage skjoldbruskkirtelknuder. Langt de fleste er godartede, men da kræft i skjoldbruskkirtlen også viser sig som en eller flere knuder, skal de altid undersøges, særligt hvis de giver symptomer som fx synkebesvær, vejrtrækningsbesvær, eller følelsen af tryk i halsen.
Tid til refleksion
Syv hurtige om stofskiftesygdom
Stofskiftesygdom er ikke ligefrem nemt at sætte sig ind i. Men forhåbentlig kan mitstofskifte hjælpe dig ved at give et godt overblik. Har du brug for en lille pause, før du går videre, kan du teste din viden ved at svare på syv hurtige om stofskiftesygdom her.
Hvilke hormoner produceres i skjoldbruskkirtlen?
Svar:
Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel, der blandt andet producerer stofskiftehormonerne T4 (thyroxin) og T3 (trijodthyronin).
Hvad skal man bruge for at kunne diagnosticere lavt stofskifte?
Svar:
Ved mistanke om lavt stofskifte får du taget en blodprøve, som viser niveauet af hormonerne TSH (thyrotropin) og T4 (thyroxin) i dit blod. Er TSH for højt og T4 for lavt, har du lavt stofskifte.
Blodprøver som anti-TPO og anti-Tg måler indholdet af antistoffer, hvilket er relevant for at diagnosticere, om det lave stofskifte skyldes den autoimmune sygdom Hashimotos thyreoiditis.
Hvad kan et højt niveau af TSH være tegn på?
Svar:
Et højt niveau af hormonet TSH (thyrotropin) er et typisk tegn på, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok af de hormoner, den er ansvarlig for T4 (thyroxin) og T3 (rijodthyronin). Et højt niveau af TSH peger derfor på lavt stofskifte, hvorimod et lavt niveau af TSH er tegn på højt stofskifte.
Hvad er Hashimotos?
Svar:
Hashimotos thyreoiditis er en autoimmun sygdom, som er opkaldt efter den japanske læge Hakarau Hashimoto, der beskrev sygdommen i 1912. Her angriber kroppens eget immunsystem skjoldbruskkirtlen, som resulterer i en lav produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
Hvad er et af de mest almindelige tegn på lavt stofskifte?
Svar:
Symptomer på lavt stofskifte kan vise sig på mange måder, men træthed er ofte en af dem. Andre almindelige symptomer er vægtøgning, kuldskærhed, tør hud, forstoppelse og nedsat hukommelse og koncentrationsevne.
Er lavt stofskifte altid en kronisk sygdom?
Svar:
Som regel, men ikke altid, da lavt stofskifte er en kronisk sygdom med undtagelse af forbigående lavt stofskifte, der kan opstå i forbindelse med en graviditet.
Kan man forebygge lavt stofskifte?
Svar:
Det er ikke som sådan muligt at forebygge lavt stofskifte, da nogle årsager er genetiske eller autoimmune og derfor uden for vores kontrol. Men der er nogle forholdsregler, som du kan tage for at beskytte din skjoldbruskkirtel. Du kan spise en sund og varieret kost, der er rig på næringsstoffer, herunder jod, selen og zink, da disse næringsstoffer er vigtige for en sund skjoldbruskkirtelfunktion.