Effekten af tilsat jod i salt

Siden 2000 har du på pakken med husholdningssalt kunnet læse teksten ”Med jod”. Der har nemlig i de seneste 24 år været tilsat en smule jod til husholdningssalt samt til salt i brød og bagværk i Danmark. Årsagen er, at danskerne ikke har fået nok jod gennem kosten. Et studie med navnet DanThyr har undersøgt, hvordan jodberigelsen har virket.

---

DanThyr står for the Danish Investigation on Iodine Intake and Thyroid Disease – på dansk ”den danske undersøgelse af jodindtag og thyroideasygdom”.

---

Kosten har ikke alene kunnet dække den mængde jod, vi danskere skal indtage. Siden det i 2000 blev besluttet at tilsætte jod i husholdningssalt og i salt til brød og bagværk, har jodberigelsen været ledsaget af studiet DanThyr. DanThyr er verdens første, storstilede undersøgelse af effekten af jodberigelse på stofskiftesygdomme, og studierne har stor betydning for,  vores forståelse af jodberigelse og stofskiftesygdomme.

Det skal være nemt at få nok jod
Mineralet jod er en vigtig byggesten i stofskiftehormonerne, og både for meget og for lidt jod kan øge risikoen for stofskiftesygdomme. Vi får jod gennem kosten, primært fra mælkeprodukter, fisk/skaldyr og drikkevand, men mange steder indeholder kosten ikke tilstrækkelig jod. Derfor anbefaler WHO at benytte jodberigelse (tilsætning af jod til salt) til at opnå et tilstrækkeligt jodindtag og dermed forebygge stofskiftesygdomme.

Jodberigelse er en strukturel forebyggelse. Det betyder, at man indretter samfundet, så det er nemt for befolkningen at leve sundt. For eksempel ved at myndighederne sørger for, at sund mad er billigt og let tilgængelig, at cigaretterne er skjulte ved kassen, og at der er gode cykelstier. Det gør det lettere for de fleste mennesker at tage et sundt valg. Ved at tilsætte jod til salt er det altså nemmere for mange at få nok jod.

Den strukturelle forebyggelse står i kontrast til individuelle sundhedsfremmende tiltag, hvor for eksempel oplysningskampagner minder os om at spise 350 g fisk om ugen. Altså indsatser, som kræver, at vi selv omsætter rådene til handling. Det kan derfor være sværere at få alle med her.

Hvad er DanThyr?
I 2023 var jodberigelse implementeret i 126 lande. Dette var dog langt fra tilfældet før 1990’erne, hvor under 20 procent af verdens husholdninger havde adgang til jodberiget salt, og effekterne var stadig relativt dårligt beskrevne. I Danmark havde en række studier vist, at danskernes jodindtag var for lavt, og derfor blev det ved lov besluttet, at husholdningssalt og alt salt tilsat brød og bagværk solgt i bagerier og butikker skulle tilsættes en lille smule jod fra år 2000. Samtidig blev det besluttet, at effekterne af denne jodberigelse skulle undersøges grundigt og systematisk. Det blev til DanThyr-studierne.

Resultaterne af DanThyr-studierne er gennem de sidste 20 år løbende blevet offentliggjort i videnskabelige artikler og rapporter. Vi har nu samlet historien om DanThyr, de videnskabelige metoder og resultater i én artikel, som er blevet offentliggjort i European Thyroid Journal. I artiklen her kan du læse de vigtigste konklusioner fra studierne.

Hvad viste DanThyr-studierne?
DanThyr-studierne undersøgte effekterne af jodberigelsen på fire forskellige måder:

1. jodniveauet i de berigede fødevarer
2. jodindtaget i befolkningen
3. blodprøver og andre undersøgelser for stofskiftesygdom
4. behandlinger for stofskiftesygdom

Studierne fandt, at producenterne af salt, brød og bagværk levede op til lovgivningen, for jodindholdet i de målte fødevarer var i overensstemmelse med det niveau, som var bestemt i lovgivningen. Det betød altså, at målet blev nået, og danskernes jodindtag steg fra mild-moderat jodmangel til lige omkring den nedre grænse for det anbefalede indtag.

Vest for Storebælt er jodindholdet i grundvandet, og dermed befolkningens jodindtag, lidt lavere end øst for Storebælt. Det afspejles i forekomsten af stofskiftesygdomme. Før jodberigelsen af salt startede op, var højt stofskifte mest udbredt i Vestdanmark. I årene lige efter jodberigelsen oplevede Vestdanmark en kortvarig stigning i antallet af tilfælde med højt stofskifte, som derefter faldt til et stabilt niveau, 33 procent lavere end før odberigelsen. I Østdanmark steg forekomsten af højt stofskifte nogle år efter jodberigelsen, men faldt herefter tilbage til det tidligere niveau. Faldet i højt stofskifte skyldes primært færre tilfælde af knudestruma og lidt færre tilfælde af Graves’

I begge dele af landet blev der observeret en stigning i forekomsten af lavt stofskifte efter jodberigelsen, særligt blandt de yngre aldersgrupper. Dog var de ekstra tilfælde af lavt stofskifte ofte forbigående og krævede ikke behandling. Endvidere faldt for eksempel det gennemsnitlige niveau af thyroglobulin* i blodet og den gennemsnitlige størrelse på skjoldbruskkirtlen i befolkningen. Begge dele er tegn på bedre jodstatus og bedre stofskiftesundhed i befolkningen.

Jodberigelsen i Danmark har altså haft en række forskellige effekter på stofskiftesygdomme. Samlet set var jodberigelsen en succes, fordi den samlede forekomst af stofskiftesygdomme faldt. Men det er vigtigt at være opmærksom på for eksempel stigningen i lavt stofskifte. Og på trods af jodberigelsen får gravide kvinder fortsat ikke tilstrækkeligt jod, for deres behov er højere end normalt. Derfor er det vigtig fortsat at have fokus på danskernes jodindtag og gennem forskningen fortsat blive klogere på effekterne af jodberigelse.

Hvad sker der nu?
I 2019 blev mængden af jod tilsat salt og salt i brød og bagværk øget fra 13 til 20 mikrogram/kg salt. Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvordan det påvirker jodindtaget hos børn og voksne, samt hvordan det påvirker stofskiftesygdomme hos voksne.

For selvom vi, takket være DanThyr-studierne, ved langt mere om effekterne af jodberigelse, end vi gjorde i 1990’erne, er det fortsat vigtigt at holde øje med, om danskerne får den rette mængde jod, så vi kan forebygge flest mulige tilfælde af stofskiftesygdom.

*Et protein, som spiller en central rolle i dannelsen af thyroidea-hormonerne. Niveauet af thyroiglobulin i blodet er forhøjet ved både for lav og for høj jodstatus