poesi der giver os en helt ny forståelse af skjoldbruskkirtlen

Butterfly Nebula

Forfatteren Mette Moestrup kredser om skjoldbruskkirtlen i sin nyeste bog, digtsamlingen Butterfly Nebula. Vi har taget en snak med hende om at være kvinde med stofskiftesygdom, om klimakrisens betydning for stofskiftet – og om hvordan hun har brugt poesien til at lande i sygdommen.

---

Der findes et utal af bøger og artikler om kirtlen med det svære navn – skjoldbruskkirtlen. Men det er første gang, vi har haft en bog som denne i hånden. En fremragende bog, som gennem poesien sætter ord på livet med Hashimotos på en ny og gribende måde.

Totalt burnout af skjoldbruskkirtlen
Mette Moestrup blev selv stofskiftesyg i en alder af 46 år:

”Min sygdom debuterede dramatisk med et ekstremt højt stofskifte. Mit hjerte var ved at hoppe ud af brystet, jeg kunne ikke sove, og jeg var så konfus. Jeg stormede til læge og fik diagnosen højt stofskifte. Hurtigt derefter styrtdykkede det, så jeg fik ekstremt lavt stofskifte med en TSH på over 50. Det var brat, det var voldsomt – og min skjoldbruskkirtel lavede et totalt burnout.”

Ingen kan huske de svære navne
Som forfatter var Mette vant til at samle materiale og formidle det gennem poesien. Med diagnosen Hashimotos i bagagen kastede hun sig derfor over det nye emne. Som hurtigt viste sig at være både spændende – og svært:

”Hvorfor hedder det en skjoldbruskkirtel? Og hvorfor skal jeg forholde mig til svære ord som Thyroidea og Hashimotos? Jeg tror, de komplicerede ord er med til at gøre samtalen om sygdommen sværere end nødvendigt. Kirtlen er næsten lige så vigtigt som hjertet. Den er i centrum for livets kemi, og den er afgørende for alle processer i kroppen. Alt, der skifter stof, er levende. Og alt, der er levende, skifter stof. Alle hvirveldyr har en skjoldbruskkirtel. Men giv den dog et navn, der er til at huske og forstå. Den kunne lige så godt hedde sommerfuglekirtlen”, fortæller Mette.

Breve til en mand i Japan
En af de syv dele i Mette Moestrups digtsamling består af breve til Dr. Hashimoto – altså manden, der opdagede sygdommen i Japan for mere end 100 år siden.

”Da jeg var allermest syg, skrev jeg syv breve til Dr. Hashimoto. Jeg stalkede ham og fandt ud af alt om ham. Og med mine breve skabte jeg et intimt og fortroligt rum. Han er jo for længst død, men det hjalp mig videre i sygdommen at adressere mine tanker direkte til ham. Brevene er i dag til alle dem, der lider af Hashimotos lige som jeg selv”.

Bliv glad for dig selv igen
At blive ramt af en stofskiftesygdom er et tillidsbrud fra kroppen, fortæller Mette.

”Kroppen og hjernen forandres. Man føler skam og skyld. I et af digtene skriver jeg om efeuen, der snylter på træet. Det er noget eksternt, der udsulter træet. Med en stofskiftesygdom er det ikke engang noget udefra, der har skabt balladen – det er kroppen selv, vores eget immunsystem. Og det skulle jo ellers netop passe på os og holde os raske. Som stofskiftesyg kvinde bliver vi misforstået til at være deprimerede. Det provokerer mig, at denne her objektivt påviselige fysiske sygdom psykologiseres så meget. Det er forskrækkeligt, og der er brug for mere synlighed om sygdommen. Vi skal tale mere om den, og vi skal blive glade for kroppen igen”.

Poesi og en 3D-sommerfugl
Netop synligheden omkring stofskiftesygdomme er vigtig.

”Jeg var nødt til at skrive denne bog. Og bogen er skrevet, fordi jeg blev nødt at se i øjnene, at nu var og blev jeg en syg digter. Den går ud til alle de andre syge kvinder m/k derude. Jeg håber sådan, at min stemme og min poesi kan være med til at gøre en forskel. Også selvom jeg langt fra er mediciner.”

Mette fortsætter:

”Jeg har ikke skrevet en selvhjælpsbog! Men poesi kan give én glimt af skønhed, og det kan hjælpe én gennem svære tider. Mange tror, man skal forstå og fortolke alt i poesi, men jeg opfordrer faktisk til total lystlæsning, hvor man bladrer frit rundt.”

For Mette Moestrup kommer synligheden ikke kun gennem poesien – men også i form af en stor 3D-sommerfugl, som tager på, når hun er ude og tale om den svære sygdom.

”Det er nemmere at få folk til at forstå kirtlen og sygdommen, når jeg smækker en stor, rød 3D-butterfly på halsen. Den sparer mig for mange teoretiske forklaringer om skjoldbruskkirtlen! Jeg ligner lidt en gal videnskabsmand, men sammen med min poesi skaber den synlighed og forståelse for en meget indviklet sygdom med svære ord og begreber”.

Samfundet skal indrettes efter os, der er syge
Mette Moestrup har været vidt omkring i sin imponerende research, også politisk.

”Samfundet er indrettet efter de raske mennesker. Men normen burde snarere være den syge krop, for alle bliver syge før eller siden. Sygdom er en større fællesnævner end raskhed. Og indretter man samfundet ud fra den syge krop, bliver samfundet mere omsorgsfuldt – samt bedre rustet til skrøbelighed. Der kommer flere og flere stofskiftesyge på grund af klimakrisen. Skjoldbruskkirtlen kan ikke tåle de stigende temperaturer på kloden. Det skal indtænkes globalt og politisk. Når vi taler om klimakrise og krig skal vi også tale om medicin. Er man for eksempel stofskiftesyg i Gaza lige nu, kan man næppe få sin medicin, og så kan sygdommen hurtigt blive alvorlig. Vi skal også tænke det globale nord og syd i forhold til medicin. Sommerfuglekirtlen er en figur, der kan bruges til at spå med. Den er følsom overfor radioaktivitet, temperaturstigninger osv. Og stofskiftet forbinder os med alle andre arter. Syge kvinder, foren jer, for vores erfaringer er vigtige. Og vi må godt tage ordet. Det er det, jeg gør i Butterfly Nebula. Vi skal tage ordet, og det gør jeg med min bog og min poesi”, slutter Mette Moestrup.

Uddrag fra Butterfly Nebula

ANDET BREV TIL HASHIMOTO

Jeg skriver til dig en vintersolhvervsmorgen
fra mit arbejdsrum på Værkstedvej. Rimtåge.
Fatigue. Klæg kyse om hjernen. Kan dårligt tænke
to tanker i træk. Rimtåge. Rimfrost
på byens grene og kviste. En flok alliker
skreg op, da jeg gik gennem Vestre Kirkegård
på vej herhen. Deres mange øjne lyste isblåt
fra de tågeindhyllede trækroner. Tågen blev bare tættere
og tættere. Jeg gik i tågen og gik i ét med tågen. Tågen blev bare tættere
og tættere. Jeg gik i tågen og gik i ét med tågen.
Nu sidder jeg ved mit skrivebord
og føler mig lidt som en kvindeformet tåge. Kan dårligt skrive
to linjer i træk. Går i stå hele tiden. Går hele tiden i stå. Tågeskrift.
…

Fun facts
Butterfly Nebula er spækket med ny viden om skjoldbruskkirtlen. Vidste du for eksempel at:

• den første anatomiske tegning af skjoldbruskkirtlen blev tegnet af Leonardo da Vinci i 1511?
• Mona Lisa er for nylig blevet diagnosticeret med Hashimoto! Symptomerne er ophovnet hals ved struben, tyndt hår og gullig hud
• skjoldbruskkirtlen er opkaldt efter et specifikt græsk skjold, thyreòs.

---