Bliv klog på symptomerne

Flere kvinder end mænd rammes af stofskiftesygdom, men udover de symptomer, der er forbundet med kønshormonerne, som vi kommer ind på senere her i kapitlet, så behøver symptomerne ikke at adskille sig nævneværdigt. Til gengæld kan de være svære lige at sætte en finger på.

De svære symptomer

Nogle opdager helt tilfældigt, at de har lavt stofskifte, uden at de har mærket noget som helst til nogen symptomer. Andre genkender symptomerne tidligt, måske fordi de kender en, der har lavt stofskifte. Symptomer på lavt stofskifte kommer tit gradvist over en længere periode. De kan være få og vage – og i starten tilskriver du dem måske årstiden, travlhed eller noget helt tredje. Derfor kan der også godt gå lang tid, før man erkender, at der er noget galt og får søgt hjælp.

Vær tålmodig

Når du er blevet diagnosticeret med lavt stofskifte og får medicin, så vil medicinen erstatte de hormoner, som din skjoldbruskkirtel ikke producerer tilstrækkeligt af. Når hormonniveauet er reguleret kan du opleve en betydelig bedring i dine symptomer. Men det kræver tålmodighed.

For det kan tage både uger og måneder at finde lige præcis den dosis af medicin, som fungerer bedst for dig. Du vil også kunne opleve, at symptomerne i perioder vender tilbage. Her kan det være nødvendigt at gå til lægen og få taget nye blodprøver for at se, om din medicin eventuelt skal justeres. Lyt derfor til, hvad din krop prøver at fortælle dig.

»Det er svært at sige, om jeg havde symptomer på lavt stofskifte. Der er alligevel så meget, der er anderledes, når man er gravid og har små børn.«

Karin Toftegaard Mathiesen

Fysiske symptomer

Lavt stofskifte påvirker alle celler i kroppen og derfor kan du opleve en lang række forskellige fysiske såvel som psykiske og kognitive symptomer. Præcis hvilke symptomer og i hvilken grad man oplever dem, vil være forskelligt fra person til person.

Lær dem at kende
Ved at kende til de symptomer, der ofte ses ved lavt stofskifte, bliver du i stand til bedre at genkende dem hos dig selv, men også til at forklare dem til dine pårørende, din læge, endokrinolog eller andre. Her kommer vi omkring de mest almindelige fysiske symptomer ved lavt stofskifte.


Vær særligt opmærksom

Udseende
Ikke alle med lavt stofskifte vil opleve ændringer i deres udseende, ligesom andre hormonproblemer eller sygdomme også kan være medvirkende til hårtab og hudproblemer.

Træthed
Symptomer på træthed kan skyldes andet end dit lave stofskifte. Mangel på vitaminer og mineraler, som fx jern, B12- og D-vitamin kan også vise sig som ekstrem træthed. Det er vigtigt at få diagnosticeret og behandlet både lavt stofskifte og mangel på vitaminer og mineraler, da det ellers kan have negative konsekvenser for helbredet og give komplikationer.

Bedres dine symptomer på træthed ikke med stofskiftemedicin, kan det være en god idé at kontakte din egen læge og blive testet for, om dine niveauer af jern, B12- og D-vitamin er som de skal være.

Forskellige symptomer hos kvinder og mænd
Et ubehandlet eller dårligt reguleret stofskifte kan medføre kraftig, uregelmæssig eller sparsom menstruation hos kvinder. Det kan være svært at blive gravid, og der kan også opstå ufrivillige aborter. Mænd kan have symptomer som rejsningsproblemer og forsinket sædafgang, ligesom sædkvaliteten også kan være påvirket.

»Når jeg har det værst, har jeg symptomer som tågehjerne og træthed, jeg er kuldskær og irritabel og føler et tryk på min hals.«

Bente Kleis

Der findes de almene symptomer på lavt stofskifte som træthed, slaphed, kraftesløshed, tunghed i kroppen, øget søvnbehov, kuldskærhed, vægtstigning, svært ved at tabe sig og hævede ben og øjne. Men der er flere, der er værd at lære at kende.

  • Tørt hår
  • Hårtab
  • Udtynding af øjenbryn

  • Øresusen (tinnitus)
  • Lydfølsomhed

  • Hævet skjoldbruskkirtel eller knuder (struma)
  • Fornemmelsen af at have en klump i halsen
  • Synkebesvær og smerter
  • Stemmeforandring
  • Hoste

  • Åndenød
  • Pibende vejrtrækning

  • Hjertebanken
  • Langsom puls
  • Hjertekramper
  • Hjertesvigt
  • Forhøjet kolesterol
  • Lav blodprocent

  • Forstoppelse
  • Nedsat appetit

  • Træge bevægelser
  • Langsomme reflekser
  • Led- og muskelsmerter
  • Stive og hævede led
  • Ledvæske

  • Tryk på nerver/karpaltunnelsyndrom
  • Prikken i huden
  • Svimmelhed

  • Tør, kølig, grov, eller bleg hud
  • Pletvis pigmenttab
  • Skrøbelige og tynde negle

  • Rejsningsproblemer
  • Forsinket sædafgang
  • Dårligere sædkvalitet

  • Kraftig, uregelmæssig eller sparsom menstruation
  • Svært ved at blive gravid
  • Ufrivillig abort

Psykologiske og kognitive symptomer

Stofskiftehormonerne hænger sammen med stort set alle kroppens funktioner og dermed også hjernens. Ubalance i stofskiftet kan derfor komme til udtryk på mange måder.

Hjernetåge
Du oplever måske, at du ikke kan tænke klart. Nogle beskriver det som hjernetåge eller som følelsen af at have vat i hjernen. Man kan have svært ved at koncentrere sig og lære nyt. Overskuddet er mindre, og du synes måske heller ikke, du kan have helt så mange bolde i luften, som du kunne engang.

Forvirring
Man kan glemme, hvor man har lagt sine ting. Og det kan også være, at du ikke bevæger dig lige så hjemmevant rundt i dit nabolag længere. Mindre ændringer kan virke forvirrende, og måske oplever du, at du pludselig ikke kan finde hjem.


Den rette behandling

Man oplever typisk symptomer på lavt stofskifte, når man ikke er i behandling. Det diskuteres dog fortsat om, hvorvidt man vender tilbage til sit udgangspunkt, når man medicineres. Det afhænger formentligt også af, hvor længe man har gået ubehandlet og hvor påvirket man er nået at blive samt om man modtager den rette behandling. Symptomerne bedres som regel, når du sættes i medicinsk behandling, men du skal være indstillet på, at det kan tage tid.

Medicinsk tilpasning
Har du psykologiske eller kognitive symptomer, selvom du er i medicinsk behandling for lavt stofskifte, er du muligvis underreguleret, og i så fald bør din medicinske behandling tilpasses. Det kan være, at der skal justeres på dosis eller typen af medicin.

Støttende tiltag
Oplever man nedsat livskvalitet, selv om man har indtryk af, at man er korrekt medicineret, er der en lang række tiltag, herunder stressreduktion, mindskelse af udtrætning, bedring af søvnen, ændring af negativ tænkning, livsstil, smertehåndtering og kognitive strategier, som kan være til stor gavn, når man lever med en kronisk sygdom. Vær dog opmærksom på, at støttende tiltag aldrig kan stå i stedet for korrekt medicinsk behandling.

Lær dig selv bedre at kende

Den tid du investerer i at notere ned, hvordan du oplever dine symptomer, er givet rigtig godt ud. Det vil hjælpe dig med at få et mere præcist overblik over dine symptomer, som så vil gøre dig i stand til bedre at kunne forklare din omverden – og ikke mindst lægen – hvad du oplever.

Gør det til en vane
Sæt kryds i kalenderen og få skrevet dine refleksioner ned f.eks. hver måned. Det gør dig i stand til at opdage, så snart noget ændrer sig, som du skal tale med din læge eller endokrinolog om.

Du får tjekket dit stofskifte en gang om året hos din egen læge eller endokrinolog, men ind imellem dine tjek skal du selv holde øje med symptomerne på dit stofskifte.

Under- eller ubehandlet stofskifte kan give mange forskellige symptomer. Det er dog forskelligt fra person til person, hvilket symptomer vi mærker, hvor ofte vi mærker dem, og hvordan de griber ind i vores hverdag, vores arbejdsliv og i vores livskvalitet generelt.

Ubalance i stofskiftehormonerne kan ændre sig over tid, derfor giver det god mening at lære symptomerne bedre at kende, så du ved hvornår, det er tid til en snak med lægen om en eventuel justering af medicin eller dosis.

Symptomerne kan forværres af stress, mangel på søvn, anden sygdom, overgangsalder m.m., og når du får et bedre kendskab til, hvad der forværrer dem kan det hjælpe dig med at mindske dem, eller måske endda helt forhindre dem i at opstå igen.

Det behøver dog ikke altid at være dit stofskifte, der driller, når du mærker forandringer. Det kan være andre sygdomme, som du skal have hjælp til.


Tid til refleksion

Det er ikke svært at blive klogere på sine symptomer. Her finder du et skema, hvor du kan sætte kryds ud for, hvilke symptomer du oplever og hvor ofte. Efterfølgende kan du notere ned, hvilke tre symptomer, der fylder mest i din hverdag, og hvordan de påvirker dig. Og om der eventuelt er noget, der kan gøres, som kan hjælpe dig.